ClimateSaver logo

Spar penge og skån miljøet med ClimateSaver

ClimateSaver er markedets stærkeste PC Power Management løsning, der på en og samme tid giver besparelser og miljøforbedringer i jeres it-miljø. Tro det eller ej, I kan faktisk også hente ekstra produktivitet fra jeres medarbejdere.

ClimateSaver har en tilbagebetalingstid på ned til 3 måneder. Herefter kan I konstatere en besparelse hver gang I modtager elregningen, samt glæde jer over at jeres it-miljø er blevet lidt grønnere!

 

 

Opnå følgende for din organisation:

  • Reducer strømforbruget med op mod 100 kroner årligt per computer
  • Reducer CO2-udledningen fra jeres computere med op til 35 kg årligt
  • Få mere effektiv udnyttelse af jeres medarbejderes arbejdstid - op mod 20 timers ekstra produktivitet om året
  • Giv jeres grønne profil et ekstra boost, og send et positivt signal til jeres omverden

Sådan giver ClimateSaver besparelser:

  • Inaktive computere sættes automatisk i standby, dvale eller nedlukkes helt - ud fra et centralt konfigureret strømspareskema
  • Maskinerne vækkes fra strømsparetilstanden når I ønsker det
  • Via den centrale konsol konfigureres forskellige skemaer til forskellige brugere/grupper
  • Webbaseret rapportering giver detaljeret overblik over jeres besparelser

Sådan fungerer programmet

ClimateSaver er en enestående løsning som håndterer automatisk nedlukning af jeres brugeres computere ved inaktivitet, og på samme måde automatisk opstart, udfra et tidsskema som defineres centralt i organisationen. Det betyder at brugerne ikke behøver at spekulere på nedlukning af deres computere ved fyraften. Samtidig betyder det at brugerne har mulighed for at møde på arbejde til en allerede startet computer. For jeres organisation betyder det en markant reduktion i strømforbruget, samt udvidede muligheder for at foretage vedligeholdelse udenfor normal arbejdstid.

Løsningen styres overordnet hos jeres it-afdeling, som definerer et eller flere tidsskemaer der matcher jeres medarbejderes arbejdsdag. I skemalægger selv i hvilke tidsperioder maskinerne skal gå i standby, dvale eller helt slukkes. I kan også bede ClimateSaver om at vække computerne på bestemte tidspunkter, således at de eksempelvis er klar om morgenen.

Før ClimateSaver foretager en strømsparehandling, sørger den for at gemme brugerens åbne filer - også hvis brugeren ikke selv har angivet en placering til dem. Brugeren risikerer altså ikke at miste data. Brugeren kan også selv anmode ClimateSaver om at udskyde strømsparehandlinger i en periode, ligesom I centralt kan deaktivere strømsparehandlinger når visse processer er aktive, for eksempel hvis der afspilles film eller musik.

Om ClimateSaver

Løsningen består af en central managementkonsol samt en lille agent (software som installeres på de maskiner man ønsker omfattet af løsningen).

ClimateSaver fungerer som en udvidet pauseskærmsservice. I god tid før en strømsparehandling sker, modtager brugeren en advarsel på skærmen. Brugeren behøver herefter blot at bevæge musen eller trykke på en tast for at undgå strømsparehandlingen. Brugeren har også mulighed for at udsætte strømsparehandlingen i en begrænset tidsperiode som defineres via managementkonsollen.

 

ClimateSaver anvendes af blandt andre:

  • Sygehus Lillebælt (5.000 pc'er)
  • Mariagerfjord Kommunes folkeskoler (2.500 pc'er)
  • Hedensted Kommunes folkeskoler
  • Silkeborg Kommunes folkeskoler (4.500 pc'er)

"ClimateSaver er meget mere end blot nedlukning af computere. For eksempel benytter vi ClimateSaver til at vække computerne om morgenen, så vores personale ikke skal vente på at computerne starter op, når de møder."
Henrik Uldall Kristensen, it-chef, Sygehus Lillebælt

"..vores investering er tjent hjem i strømbesparelser før der er gået tre måneder. Dermed bliver ClimateSaver en rigtig god investering for os."
Steen Demuth, it-konsulent, Silkeborg Kommunes folkeskoler. LÆS CASE

Book et uforpligtende møde

I kan allerede begynde at høste gevinsterne ved ClimateSaver med det samme. Du kan bestille et uforpligtende møde ved at benytte linket til højre eller ved at ringe til os..

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os for mere information om ClimateSaver

Vi sidder klar til at tage telefonen på 60 48 23 08.

Kontaktoplysninger

ClimateSaver leveres af ITX:

ITX ApS
Lille Gedved 6
8700 Horsens
Danmark

T: +45 70 27 00 34

M: info@itx.dk
W: www.climatesaver.eu

CVR nr.: 27279147